Homøopati & Bach blomsterremedium

Det er tilladt at sælge homøopatiske lægemidler uden en detailtilladelse fra Sundhedsstyrelsen (tilladelse i henhold til §39 i lægemiddelloven).

Bekendtgørelsen om homøopatiske lægemidler: www.retsinformation Forhandling og udlevering m.v. af homøopatiske lægemidler: §14. Virksomheder, der detailforhandler homøopatiske l&...

Det er tilladt at sælge homøopatiske lægemidler uden en detailtilladelse fra Sundhedsstyrelsen (tilladelse i henhold til §39 i lægemiddelloven).

Bekendtgørelsen om homøopatiske lægemidler: www.retsinformation Forhandling og udlevering m.v. af homøopatiske lægemidler: §14. Virksomheder, der detailforhandler homøopatiske lægemidler tilmennesker og til ikke-fødevareproducerende dyrearter og behandlere, der som led i deres behandlingsvirksomhed indkøber, opbevarer, forhandler og udleverer disse homøopatiske lægemidler til brug i praksis, undtages fra §39 stk. 1 og §44 i lov om lægemidler.

Fakta og forklaring om homøopati
Homøopati er en alternativ behandlingsform, hvor små doser specifikt udvalgte lægemidler stimulerer patienten, så kroppen kan helbrede sig selv.

Princippet bag homoøpati
Princippet i behandlingen er, at et homoøpatisk lægemiddel, som fremkalder bestemte sygdomssymptomer under lægemiddelafprøvningen på et rask menneske, også kan helbrede disse symptomer hos et sygt menneske.

Hvor benytter man homoøpati?
I dag praktiserer man homoøpati i 41 ud af 44 europæiske lande, behandlingen er officielt anerkendt i lande som New Zealand og Sydafrika og indgår som en integreret del af de nationale sundhedsystemer i bl.a. England, Tyskland, Holland, Brasilien, Australien, Mexico og Indien. Ifølge WHO bruger ca. 400 mio. mennesker verden over homoøpati som primær behandlingsform.

Hvilke følgevirkninger kan der være fra behandlingen?
Da homoøpatisk behandling styrker immunforsvaret til at bekæmpe den ubalance, som ses som "sygdom", kan symptomerne forværres i kort tid, da immunforsvaret, ved hjælp af den homoøpatiske medicin, mobiliserer styrke til at bekæmpe den.

Er homoøpati sikker?
Klassisk homoøpatisk behandling er en af de mest sikre former for behandling, fordi lægemidlerne gives i en meget høj fortynding. Taget korrekt er homoøpatiske lægemidler sikre, de har ingen bivirkninger og er ikke vanedannende.

Er homoøpatiske lægemidler ikke bare placebo?
Nej, når man fremstiller et homoøpatisk lægemiddel udsættes det grundlæggende stof for en langvarig proces af potensering, dvs. fortynding og rystning. Giver man et homøopatisk middel til en gruppe raske mennesker, der ikke ved, hvad de får, vil de reagere ved at få ændringer af deres tilstand såvel fysisk som psykisk, der er specifikke for lige præcis dette middel. Det er sådan, vi ved, hvad de enkelte midler kan behandle.

Hvad er potensering?
Den homoøpatiske potensiering består i, at man systematisk og trinvis fortynder og ryster udgangsmaterialet, som kan være fra plante-, dyre- eller mineralriget. Man fortynder oftest i forholdet 1:100 (C-potenser) eller i 1:10 (D-potenser) mellem hvert potenstrin, og man kan potensere fra ganske få og op til flere hundrede trin.

Efter første potenstrin har man det homoøpatiske lægemiddel i potensen D1 (hvis fortyndingen er 1:10). Denne 1. potens fortyndes igen 1:10, rystes og derved fremkommer lægemidlet i 2. potenstrin. Denne trinvise fortynding fortsættes til den ønskede potenshøjde f.eks. D6 eller D30.

Vejledning i brug af homoøpati
Medicinen gives i en alkoholopløsning som dråber, og dosering er angivet på flasken. Medicinen gives direkte i munden, evt. ved brug af en engangssprøjte, så du kan få det ind i mundvigen på hunden. Det er ikke nødvendigt, at hunden sluger medicinen med det samme. Det vigtigste er, at medicinen har været i berøring med mundslimhinden. Du skal helst give medicinen udenfor fodringstiden, undgå at blande det sammen med andre fødevarer og undgå at berøre den direkte.

Behandlingsforløbet
Dosering og behandlingens varighed afhænger bl.a. af sygdommens art, omfang, det valgte lægemiddel og potens samt responsen på behandlingen. En homoøpatisk behandling kan således strække sig fra en dag til over flere måneder.

Der ses af og til en forværring af symptomerne i starten af et behandlingsforløb. Dette er ofte et positivt tegn på, at kroppen reagerer mod sin sygdom, og at der derfor er en effekt af behandlingen. Man bør imidlertid altid indstille behandlingen, hvis alvorlig forværring opstår. Behandlingen indstilles ligeledes, når der ses en mærkbar bedring. Behandlingen kan senere genoptages efter aftale med dyrlægen.

Inden den homoøpatiske behandling
Det er vigtigt, at en dyrlæge har stillet en diagnose på dyrets sygdom, og man har diskuteret mulighederne for helbredelse eller afhjælpning af dyrets problem med traditionel behandling i forhold til den alternative behandling, så dyrets fremtidge livskvalitet sikres bedst muligt.

Bachs blomstermedicin
Den engelske læge, Edward Bach, beskrev første gang brugen af blomsermedicin i 1930´erne. Siden da er de 38 blomsterremedier, som han fandt, blevet anvendt til behandling af psykiske og mentale forstyrrelser hos både dyr og mennekser.

Blomstermedicin er ekstrakter af visse blomstrende planter, som har vist sig at virke på det følelsesmæssige område. Man mener, at substanserne virker som "energi-medicin", der genopretter en følelsesmæssig balance i organismen (i lighed med homoøpatisk medicin).

Denne tekst er skrevet efter inspiration fra Dansk Homøopatisk Selskab og efter en artikel fra Dyrenes Klinik.   

Læs mere
pr. side
Viser 1 - 12 af 19
Viser 1 - 12 af 19